Skiferie

At være eller ikke at være…

… egoistisk?

Der er mange måder at være egoistisk på? Eller måske rettere der er mange måder at se egoisme på!

At tænke på sig selv først og sætte sig selv før andre, er en af dem.

At ønske det bedste for sig selv er vel i virkeligheden også en form for egoisme?

Og hvorfor taler jeg så lige om det?

Der gør jeg fordi jeg nogen gange får at vide at jeg skal huske at tænke på mig selv også! Når det sker tænker jeg, uden at sige det som regel, at jeg altid er (og altid har været) mega egoistisk. Alt jeg gør, gør jeg på en eller anden måde for at opnå noget! At det jeg så gerne vil opnå er noget jeg tror andre også har glæde af er vel ikke drivkraften? Gør jeg ikke det jeg gør for at gavne mig selv og mine nærmeste?  Og er det ikke det vi alle gør? Prøver at skabe det bedste liv, for os selv? Hvordan vi så ellers hver især forsøger at komme i mål med det, er vel lige præcis en af de ting der gør os forskellige?

Eller er det?

Hvad hvis dét jeg tænker er det allervigtigste for mig måske også er det allervigtigste for min ven, veninde, kollega etc.? Og at det der sker på min vej for at få hvad jeg vil have, vil gøre dem gavn? Så er det pludselig ikke en egoistisk handling at gå efter det.  Det bliver det først hvis vi begynder at modarbejde hinanden eller forsøger at forhindre hinanden i at nå vores mål eller i at leve de liv vi ønsker. Hvis jeg står i vejen for dig, med vilje, kun med det formål at stå i vejen, så er jeg rigtigt egoistisk! Hvis jeg derimod tænker, at når vi nu mange gange drømmer om det samme, os mennesker imellem (mit gæt er noget med sunde raske, rejse-og glædesfyldte liv med familie og venner) så skulle vi da tage og hjælpe hinanden på vejen! Når jeg slår flikflak for at min datter skal have en god oplevelse på ski så er det ikke “kun”  for hendes skyld, nej det er da total egotripperagtigt, for jeg vil gerne stå mere på ski i mit liv. Jeg vil gerne rejse og stå mere på ski sammen med hende og hvis hun ikke har en god oplevelse så mister hun til sidst lysten. Og det ønsker jeg jo ikke, både for min skyld, men også for hendes egen skyld, fordi jeg tror at hun vil kunne finde lige så stor glæde på pisterne som jeg gør! Samtidig så er der det langsigtede mål med at jeg gerne, altid, vil have et godt forhold til skønlingen! Ok ja ja der er noget der hedder opdragelse og hun får slynget nogle vilde ting ud nogle gange, men jeg er sandelig heller ikke selv fejlfri, så der sætter jeg mine penge på at vi tilgiver hinanden. Altid!!!

Min pointe er bare at det der måske på overfladen kan virke egoistisk måske tjener et “greater good”  og at det der på overfladen ikke normalt tolkes egoistisk, måske er det!?

♥️ ♥️ ♥️

Når jeg er færdig med min madbog tror jeg at jeg vil skrive et eventyr/fremtidsønske om hvordan verden ser ud den dag hvor vi alle hjælper hinanden!

“If you can dream it you can do it”

som Walt Disney sagde!

♥️ ♥️ ♥️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *