Derfor støtter jeg SOS-Børnebyer

For noget tid siden blev jeg spurgt hvorfor jeg har valgt at støtte SOS-Børnebyer. Der er jo så meget man kan støtte, så hvorfor lige dem?

Efter beslutningen blev truffet har jeg egentlig ikke tænkt meget over det. Nu støtter jeg hver måned helt automatisk.

Men spørgsmålet giver mig mulighed for at tale om det igen, og hvorfor så…

Det hele faldt på plads for mig da jeg læste en biografi om Astrid Lindgren, hvor hun udtrykker sine tanker om at hvis vi ønsker en bedre verden så starter det i barneværelset! Den tog jeg til mig fordi jeg ser så ufattelig stor sandhed i det. Hvis vi vil ændre noget så må vi opfostre trygge, mætte børn, der ikke lever i en evig kamp for tryghed og mod sulten. Jeg tror at hvis de, der i dag laver terroraktioner, smider nervegas ud over deres medmennesker og kører lastbiler ind i menneskemængder, i stedet var vokset op med mætte maver, var blevet krammet og trøstet når de var kede eller utrygge og have haft senge med tage over hovedet at sove i hver dag, så ikke ville havde udviklet sig til den ondeste version af dem selv. Så havde de i dag måske været med til at finde løsninger på klimaproblemer fordi der ikke ville være nogle krige der krævede opmærksomhed!

Uden at have andet til at bakke min tro op med, end det SOS Børnebyer selv siger de gør, så er det efter min mening den bedste mulighed jeg har, for at støtte en positiv udvikling og hjælpe de børn som alle vi voksne i sidste ende er ansvarlige for. At jeg så ikke ser det som en hjælp kun for barnet og lokalsamfundet lige nu og her, men også ser gode muligheder for gevinst ude i fremtiden, ja det er ski da bare en ekstra potentiel bonus der er værd at gå efter…og kaste penge efter!

Der er faktisk flere gode indstaser omkring børnebyerne. Særligt tænker jeg på skolegang og uddannelse, men er også lige blevet mindet om den her med deres køkkenhaver! Det er altså helt basis for os mennesker. Her i vores sofaer i et behageligt I-land, er det bare ikke så livsnødvendigt som det er i Eldoret i Kenya (der tilfældigvis var den by jeg fik tildelt efter hvilken by der havde det største behov-princippet). Vi dyrker i dag vores køkkenhaver mere af lyst og interesse, end af godt gammeldags behov! Vores køkkenhaver er ikke lighedstegn med vores sundhed og overlevelse, som det var det engang og som det stadig er på steder i verden hvor man ikke har en Netto der er åben alle dage, fra 7-22!!! Eller pengene til at gå derhen!!!

Faktisk er det lidt et dilemma i mit bogprojekt; det at jeg på den ene side gerne vil købe dansk økologisk efter årstid og så på den anden side ikke kan gennemskue hvad der ville ske hvis vi ikke køber vare af andre lande! Men måske det ikke er så relevant et spørgsmål når det kommer til stykket, for så kunne andre lande måske også spise lokalt og så skulle vi bare hjælpe hinanden, under tørke, oversvømmelser og andre naturfænomener, der kan ødelægge høst og skabe mangel på føde.

Jeg har hørt at vi i verden har nok mad til hele verden (og vist nok mere end det!), men at fordelingen bare er ulige (som så meget andet er jeg nød til at indskyde…), så måske ligesom med de der mætte, udhvilede børn (der en dag bliver voksne) som vi opdrager i dag, vil der være skabt grundlag for at dele sol og vind (mere) lige.

Herhjemme i lille Danmark kan jeg så summe mig frem til at noget af det vigtigste jeg kan forsøge at lære skønlingen, er at dele!!! Sjovt nok er hun allerede bedre til det end jeg selv nogensinde har været. Så jeg skal måske bare lade være med at ødelægge det og hjælpe med at se værdien i at dele, virkelig er en værdi… som vi nok alle kan blive bedre til!

Knus og kram til hele verden

Esskocha

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *