Qoutes

Farvel til nag…

… og desværre også farvel til en elefantlignende hukommelse!

Da jeg var yngre ja faktisk helt fra jeg var barn, så jeg på min hukommelse for hvad andre havde såret mig med, med stolthed??? Ja jeg synes det var sejt at jeg havde helt styr på hvor og hvornår nogen havde gjort mig noget der gjorde ondt. Jeg kunne huske alt om det. Hvor jeg var, hvad der var blevet sagt, men allermest kunne jeg huske følelsen. Den der ondt i maven-agtige fornemmelse der, ved særlig “grove” tilfælde, kunne få min hals til at fyldes af en stor klump af gråd der pressede på for at blive følt igen! Jeg kunne huske alt. Og jeg var vidst nok nådesløs i min holdning til tilgivelse. Jeg tilgav intet. Jeg er nu egentlig heller aldrig blevet spurgt om tilgivelse, men jeg har jo nok heller ikke lige udstrålet at det var en mulighed.

Hmm…  gad vide hvordan mit 18-årige jeg ville have reageret på en undskyldning. Jeg vælger at tro at jeg havde taget imod og tilgivet, men ved det ærlig talt ikke med sikkerhed.

Til gengæld ved jeg med sikkerhed at jeg i dag har en hukommelse som en si! Og jeg er sikker på at det har en hel del at gøre med at jeg for år tilbage besluttede at lægge nag på hylden. Efter devisen om at jeg gerne selv vil tilgives for mine fejl så vælger jeg på forhånd at tilgive dig for dine fejl. Det har så bare betydet at når det ikke spiller en hovedrolle i mit liv at huske hvem der gjorde hvad og hvorfor, så er der en hel del min hjerne sorterer  fra som uvigtigt.

Desværre har jeg den mistænkt for også at sortere vigtige ting fra, det tror jeg i hvert fald roligt jeg kan citere min mand for at mene. For jeg husker virkelig ikke noget som helst som min hjerne ikke har fundet vigtigt.

Og ja “I blame my brain”, på den der meget distancerede måde. For den er jeg da absolut ikke herre over. Ligesom jeg som teenager ikke havde kontrol over mit hjertes gøren og laden (man er vel blevet 40 så må man godt frase afsted på den måde😂), så ligger min hjernes uransagelige veje nu helt klart udenfor min rækkevidde😉!

Hvad… nej jeg ansvarsfraskriver mig da slet ikke😉 hahaha… Jo jeg gør hvis jeg kan få lov at slippe afsted med det, men det kan jeg jo nok ikke, alderen spiller vel ind igen!?

Men helt seriøst så er det mig en gåde hvad min hjerne vælger at huske. Jeg kan huske hvor jeg var da jeg tænkte en bestemt tanke (nu er det så bare ikke nag-tanker), når jeg altså lige kan huske hvad jeg har tænkt😂. Og jeg kan stadig huske alverdens små sære ting som så har lidt tendens til at skubbe de super vigtige ting ud som f.eks. hvor jeg nu har lagt det jeg lige skal bruge eller hvor jeg finder clouden der har mit bogprojekt liggende på computeren??? Jeg må bare se i øjnene at jeg ikke er den type kvinde der altid kan svare på hvor noget er; for det aner jeg simpelthen ikke. Jeg har sikkert vidst det, men det er blevet skubbet ud til fordel for vigtige informationer til brug ved afkodning og aflæsning af hvad andre (og jeg selv) tænker om alt mellem himmel og jord!

For dét er da bare super vigtigt at jeg har styr på hvordan andre har det (måske barr ikke HELE tiden!!!).Jeg får fornemmelser om alt muligt og langt det meste aner jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op med?

Forvirret???

Du skulle prøve at være min hjerne!!!

😂😂😂

Måske jeg en dag kan få samling på tropperne og blive den der kloge gamle kone som mine børnebørn altid kan komme til og spørge om alverdens ting og så rent faktisk få et godt svar af.

Hvis jeg da ellers kan finde det derinde i gemmerne og det ikke er skubbet til side for vigtige ting som hvor jeg nu har gemt den sidste plade Marabu!!!

♥️ ♥️ ♥️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *