Glæde

Har du nogensinde overvejet hvor grundlæggende et behov det egentlig er at glæde andre?

Hvor gerne vi vil have at andre mennesker er glade og har det godt?

Faktisk er det vist det vi et langt stykke hen ad vejen udnytter i opdragelse.

Børn kan ikke lide at voksne er sure eller vrede.

Faktisk kan vi voksne heller ikke særlig godt lide det!

Ligesom børn går vi meget langt for fredens skyld. I hvert fald inden for hjemmets fire vægge og nok også på arbejdspladsen og hmm ja måske vi faktisk generelt ofte bedst kan lide at være i et miljø med glade og venlige mennesker?

Venlig og glad er bare så meget tættere forbundet med åbenhed og respekt end vred og sur er det!

Det er svært at føle sig tryg i en trygget stemning!

Men når vi nu fra barns ben af ved at det er rarest at være tæt på glade mennesker, er det så også derfor vi som voksne vil slå krøller på os selv for at undgå konflikter?

Er det derfor vi nogen gange går stille med vores meninger og måske ligefrem skjuler dem hvis vi er i selskab med mennesker vi tror har andre meninger?

Kan man ikke være venner, kærester eller i familie hvis man mener noget forskelligt?

Bliver jeg ked af det hvis du ikke er enig med mig?

Og bliver du ked af det hvis jeg ikke mener det samme som dig?

Faktisk så tror jeg at hvis du skræller alle lagene uden om sandheden af, ja så vil du finde ud af at det kræver øvelse at føle sig tryg med mennesker eller bare en person der er af en anden overbevisning!

Jeg prøver seriøst at se objektivt på det, når andre siger “sådan har jeg det slet ikke”, men sandheden er, at når jeg fortæller ærligt hvordan jeg har det så er det som om min ærlighed bærer et stykke af mig i sig og på den måde er det mymeter tæt på at jeg føler mig stødt. Alt i mig siger at hvis jeg ikke støttes i min ærlighed så er det mig som menneske der ikke støttes. Mig som person der ikke spreder glæde. Jeg mærker det som et lille usikkert stik ved hjertet og det er kun fordi jeg med min fornuft ved at vi alle kan og må tænke og mene forskelligt, at jeg med alderen er ved at lære at det er okay.

Faktisk synes jeg vi alle ville have godt af at møde mennesker der ikke deler vores mening. For det er når vi møder dem at vi bedst bliver udfordret i forklaringen på hvorfor vi selv synes som vi gør!

Og hvis jeg kan lytte til den anden mening, helt åbent, ja så er der en mulighed for at jeg kan lære noget.

Den higen vi føler for at gøre andre glade og som vi bygger så ufatteligt meget på i vores samfund og i vores måde at opdrage på, kan muligvis være med til at spænde ben for vores okay-hed med andre verdensanskuelser. Ja det behøver ikke engang være noget stort det kan bare være noget med hvad man spiser til jul eller hvor hovedstaden i et land lige skal ligge😉.

Faktisk undrer det mig ret meget hvorfor flere forskellige folkeslag ikke bare kan have den samme hovedstad og hvorfor det partout skal bestemmes af mennesker udefra!

Faktisk er jeg ikke helt sikker på at jeg forstår hvorfor alle i et land skal tænke og mene det samme, men måske det handler om den glæde der skaber samhørighed og tryghed?

Måske en dag det bliver muligt at være glade og trygge i fællesskaber hvor man ikke kun er enige?

Faktisk har jeg på fornemmelsen at selv de mest uenige mennesker kan blive enige om at fred er bedre end krig.

Men det kommer aldrig til at blive verdens virkelighed hvis vi ikke lærer at være okay med forskellighed!

Charlotte fra Esskocha.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *