Hvad er livskvalitet?

Fra vi er børn opdrages vi af forældre, samfund (lære, pædagoger etc.), venner og medier, ind i kasser der passer til det samfund vi er født i.

Vi går fra at være små frie, men hjælpeløse afhængige babyer, til at være unge voksne, der på en måde tager meget af den medfødte afhængighed med os i resten af vores liv. I stedet for at vokse op og gå amok i alle de muligheder vi har, lægger vi bånd på os selv og sørger for at de valg vi træffer ikke strider imod den kultur vi lever i og de forventninger der er til os.

Hvad gør alle de bånd egentlig ved os som mennesker og hvad gør de ved vores livskvalitet?

I mine tanker er jeg et sted i livet hvor jeg har lyst til at gøre oprør mod, at den kultur jeg lever i skal have lov at diktere hvad der er rigtigt og forkert for mig.

Hvad f… bilder den sig ind at komme her og tro at den ved bedst?

Jeg vil selv have lov til at finde ud af hvad der er bedst for mig!

For det er jo lige det. Det der er bedst (rigtigt) for mig, er jo ikke nødvendigvis det bedste for dig.

Vi skal simpelhen lære at acceptere forskellighed, helt uden at dømme og sætte i relation til vore egne ønsker og drømme. Vi kan lade os inspirere og undres og på den måde få glæde af de svar det kan give os, men hvorfor er det at vi har så meget brug for at vi alle gør nogenlunde det samme? 

Hvorfor skal vi alle bo og leve på sammen måde?

Hvorfor har jeg det så svært og provokerers jeg så meget af anderledeshed?

Er det fordi den lokker mig?

Er det fordi den bruger rekvisitter i livet, som jeg selv ville ønske jeg turde tage i brug?

At hvile i sig selv kræver jo at jeg har styr på hvem jeg selv er og hvis jeg ikke er frisk på at sætte mig selv i bås fordi jeg selv synes jeg er så meget forskelligt at jeg slet ikke helt kan have styr på alle mine sider, så skal jeg måske i virkeligheden lære at blive positivt overrasket over at opleve nye sider af mig selv og se på dem som muligheder til mere livskvalitet?

At rumme meget forskelligt kan måske faktisk kaldes et stort potentiale, uudnyttet eller opdaget og udnyttet! 

Humlen er vel, at hvis jeg aldrig tør tage mit potentiale helt op til overfladen og kigge på det i forstørrelsesglasset, så finder jeg aldrig ud af hvor det kan føre mig hen?

At turde, kræver arbejde, tid, fordybelse, ro og mod!

Mod til alt det anderledes nye og uudforskede som gemmer sig. Mod til at opdage ting jeg ikke er stolt af, men også muligheden for at opdage ting jeg potentielt kan blive virkelig stolt af!

For mig hænger livskvalitet uløseligt sammen med sundhed.

Livskvalitet er mængden af fornemmet lykke og glad tilfredshed og for at jeg kan føle livskvalitet og sundhed skal jeg både være i balance fysisk og psykisk. 

Og min indre balance er ski lidt udfordret for tiden.

Jeg er i tvivl om, om det handler om at jeg er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved ret store ting.

Ting som vores kultur har bestemt er rigtige for os.

Faktisk er jeg ved at opbygge en ret seriøs irritation, frustration og vrede over at mit liv er dikteret af samfundets og vores kulturs spilleregler. Der er f.. ikke andre end mig selv der skal bestemme over mig og så går jeg her og finder ud af at det har der jo været hele tiden, selvfølgelig mest direkte i den periode hvor jeg blev opdraget af mine forældre, men alt det jeg har oplevet af godt og skidt, sidder inde på harddiscen og er med til at diktere hvad der er rigtigt og forkert, og dét gør at livet på mange måder ikke er 100% op til mig, i hvert fald ikke med mindre jeg tager det hele op til fornyet og bevidst overvejelse!

Nu er det ikke sådan at jeg fuldstændig har misset fordelene ved regler og opdragelse/socailisering eller guidence som jeg egentlig bedst selv kan lide at kalde det. Jeg er med på at der er brug for lov og orden, men alle de traditioner og normer der er gået i arv siden Ruder Konges tid og som ligger så dybt i os, at vi aldrig tager dem frem i lyset og lige får dem opdateret, dem er jeg ikke fan af. Jeg mener vi tager generationers lærdom med os og det er jo klogt nok hvis der stadig findes visdom i den i dag, men at leve efter andres værdier og ikke at danne sine egne, dét er altså ikke særlig vist!

Så hvad er livskvalitet egentlig for mig?

For det er livskvaliten der driver værket.

Jeg tror på at livskvalitet er at leve et liv der giver mening for en selv, på en måde der giver mening for en selv!

Et liv levet på den måde vil fører til ønske om at træffe sunde valg og det vil kunne ses i vores levestandard og i vores fornemmelse af daglig lykke.

 

Så nu mangler jeg bare at finde ud af hvad det er for mig!

Ved du hvad det er for dig?

 Læs også om mine værdier!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *