Smil

Hvad gør smil ved dig…

… og hvad gør det når der mangler et smil?

I dag er det gået op for mig at jeg virkelig lægger meget i smil. Jeg bruger det som imødekommende venlig hilsen. Som tilbehør når jeg taler og lytter og når jeg vil bløde en stemning op eller vise forståelse, accept og ja bare vise nærvær.

For en smiler som mig, har det så lige vist sig at være lidt af en udfordring at lure et mindre smilende væsen af! For når mit smil ikke gengældes så bliver jeg usikker og ved faktisk ikke helt hvor jeg står! Lidt ligesom når jeg siger noget for sjov og ingen griner .

Jeg får faktisk lyst til at distancer mig til vedkommende, og det er jo noget skidt for jeg aner jo, i hvert fald ikke når det gælder en fremmed, hvorfor smilet mangler. Jeg kan kun gætte og egentlig er det med at gætte nok min redning her, for det forhindrer mig i at trække mig rigtigt.

Hvorfor smiler nogen meget, af alt og intet, mens andre kan gå det meste af en dag eller i hvert fald når jeg kigger helt være smile-løse? Hvad skaber smilet i én? Smiler jeg fordi jeg er vokset op med masser af smil eller er det noget genetisk? Er det et spejl af min verden omkring mig, mit humør, hvilken tid på måneden jeg er iog tusind andre plusser og minusser der lægger sig på humørbarometeret, som er skyld i om vi hver især ender som storsmilende individer eller som (set udefra) matte tamme østers, hvor der skal mere til for at fremtvinge et smil? Gad vide om de går og gemmer deres smil til de særlige dage, hvor der virkelig er noget at smile over eller er det i virkeligheden bare deres reaktion på usikkerhed der er så helt modsat min?

Generthed kan jo få en til at krybe helt i skjul og gøre så lidt væsen ud af sig selv at smilet måske gemmes væk for at undgå tilnærmelse fra alt det fremmed der måske virker skræmmende på den der ulogiske måde. Ulogisk fordi det jo ikke er farligt som i du er ved at dø farligt, at møde nye mennesker, men farligt på den der måde hvor alt er uvant og man er 100% på udebane mens alle os der har været der i årevis spiller på hjemmebane med hjemmebanepublikum og måske fuldstændig har glemt hvordan det er at være ny i en verden af fremmed!

Men for mig er smilet af den allerstørste betydning. Uden smil kan jeg simpelthen ikke lure Jer.

Uden smil føler jeg mig som Palle alene i verden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *