Hvad jeg hader?

Lidt provokeret af manden min der hader at jeg bruger ordet hader, så har jeg efter de sidste par indlæg tænkt over hvad jeg hader eller retter gik jeg lidt den nemme vej.

For hader jeg nogen?

Nix, nixen bixen… Og det er helt ærligt cross my heart; jeg kender ingen jeg hader.

Til gengæld kender jeg til mange handlinger jeg hader!!! Og ting !

Jeg hader f.eks. den uretfærdighed vi mennesker skaber i verden og mod hinanden!

Jeg hader de krige der føres og den undertrykkelse der stadig sker (og som jeg fatter hat af er nød til at blive ved med at ske!)

Men jeg hader ingen mennesker jeg kender!

Men nu kender jeg jo heller ikke nogen der gør onde ting ved dyr. Eller nogen der gør onde ting ved andre mennesker for den sags skyld.

Til gengæld kender jeg mennesker som jeg ikke ønsker nogen tæt relation til fordi de suger al energi ud af mig. Mennesker som jeg oprigtigt har ondt af, men som jeg ikke kan hjælpe. Det med at hjælpe er en ret så ny erkendelse for mig. Jeg har hørt folk sige til mig at jeg ikke kan redde dem…

(Og her må jeg simpelthen lige bremse dig hvis du skulle komme til at tro at der gemmer sig en moder Teressa i mig, det ville jeg ønske der gjorde men nej, det gør der desværre ikke.)

… men jeg har ikke rigtig fattet det før. For jeg har egentlig altid troet at når nu folk påvirker mig så meget så må det vel betyde at jeg også den anden vej kunne hive folk op af slimet mudder, hvis de har brug for det?

Men nej igen, jeg kan ikke redde nogen i hvert fald ikke fra dem selv! Hvis du på den anden side var ved at falde ud fra ballongyngerne i Tivoli og jeg var i samme kurv så skulle jeg tilgengæld nok få dig reddet!

Og det er så her jeg er ved at lære at selv om jeg holder af et menneske så er det bare ikke altid det er sundt at bruge tid sammen.

Omvendt er der de der mennesker der kan få mig ud at flyve på en kold grå mandag (stakkels mandag det er altid den det går ud over, hvad har den egentlig gjort, den har næppe selv valgt at den skulle fødes som mandag?). Dem der plukker blomster og sætter dem så jeg dagen lang kan glædes over dem. Du ved dem der der giver livet lidt ekstra glimmer som Hella ville sige og som bare gør livet lidt grønnere midt i alt det grå.

Jeg stiler klart efter at være sådan én. Nogle gange går det vist nok meget godt. Andre gange går det af h.. til, men målet er at sprede lus og glæde hov ups jeg mener lys og glæde … Og nogen gange betyder det altså at de mennesker der ikke er med til at holde stigen heller ikke bliver dem jeg holder stigen for. Og det må jeg simpelthen lære at finde ro til at leve med. Svært men nødvendigt.

Men som sagt, jeg hader ingen, men hvordan mon jeg ville have det med at opleve grusomme ting?

Ville jeg stadig der kunne skille manden/kvinden fra handlingen. Ville jeg stadig der kunne sige han/hun er ikke ond, han/hun begår “bare” en ond gerning!!!!????

Eller kunne det tænkes at jeg ville tænke:

Hvorfor fanden stopper du ikke???

Ja jeg tror jeg ville have svært ved sådan et menneske. Men egentlig synes jeg spørgsmålet om hvordan jeg kan gøre noget for at ændre situationen er langt mere relevant!

For hvis ingen skød, bombede, terroiserede. Hvis ingen gengældte onde handlinger.

Så kunne vi komme hen til en verden hvor frygt var et fremmedord, som vi skulle forklare vores børn betydningen af, ud fra teksten i en ordbog, fordi vi ikke selv kendte til den?

 

Or vild tanke!!!

En verden uden frygt

Så nej jeg hader ingen, men tilgengæld er jeg ret vild med at “hade” ting.

Der er på en eller anden måde noget passioneret i at hade.

Men lad for guds skyld være med at hade nogen!

Had til andre mennesker bringer ikke noget godt med sig!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *