Hvor meget må man egentlig blande sig?

Jeg ved ikke helt hvor meget jeg blander mig eller hvad min familie og venner synes, har aldrig spurgt, men det er helt sikkert at jeg har meninger om mere end hvad jeg får givet udtryk for?

 

Tankerne kommer, fordi jeg “kender nogen” som jeg gerne vil give et råd, selv om de ikke har spurgt mig!

Jeg vil SÅ gerne dele min erfaring med dem og måske hjælpe dem med på sigt at spare en frygtelig masse penge!

 

Sagen er den, at jeg har givet udtryk for at jeg synes at de skal flytte ud af Kbh når de nu alligevel er ved at kigge efter noget større. Jeg har bare ikke argumenteret for det!

Alle de glæder der er ved at have hus, hvor ingen naboer bliver generet af børn der leger (og larmer), det ikke at skulle tysse og bare kunne give den gas som man har lyst er temmelig befriende. En have der hele året er lige klar til at tumle i, gynge i, klatrer i, balancere og bare lege i, helt uden at man skal på udflugt efter frisk luft og spændende muligheder!

Men de elsker København. De arbejder der, deres venner bor der og de kan rigtig godt lide at være der. Oveni tror jeg der gemmer sig en følelse af at man skal være sådan rigtig voksen for at flytte ud af byen! Måske det føles som at sige farvel til sin ungdom, hvis bylivet på godt og ondt tages fra en?

Jeg havde egentlig valgt at plante mine tanker her. Ikke sige mere. De ved hvad jeg synes og det er ikke mit valg og da slet ikke min beslutning.

Men så skete der en lille bitte ting. Jeg hørte at deres boligsøgning nu mere gik i retning af villalejlighed med have, end en gammeldags lejlighed med altan og måske en gård. Det har så fået mig til at tænke… igen… For med de priser der er på villalejligheder i byen så er der, alt andet lige (set med mine øjne) en ret stor mulighed for at de kan få noget endnu federe ved at forlade byen!!!

Okay. Jeg har aldrig boet i Kbh. og jeg har aldrig haft lyst til det. Jeg hører til gruppen der elsker at komme der, men som også elsker at køre ud af 16’eren og hjem igen! Så jeg forstår dem jo ikke og så kan jeg vel dårligt sætte mig ind i hvordan de har det! Og når de så på ingen måde har bedt om mit råd kan jeg så overhovedet tillade mig at fortælle dem at da min mand og jeg flyttede sammen fortrød vi hvordan vi havde gjort det, men på tidspunktet var min mand ikke klar og jeg ville ikke presse ham?

Da vi mødte hinanden boede min mand i en 4-værelses i Lyngby og jeg i en ret lille 2’er i Ballerup. Jeg elskede at bo der og området var fuld af natur. Men som sagt min mand ville ikke flytte fra Lyngby og min lejlighed var virkelig meget lille. At forestille sig at samle alle vores ting i en 2’er var meget svært. Men et år efter var vi alligevel tilbage i Ballerup i en lejlighed der var en tro kopi af den jeg havde boet i året før!

Og hvorfor så lige det?

Fordi vi havde gæld der skulle ud af verden og ikke kunne købe noget før det var sket.

Vi skulle bare have bidt i det sure æble fra starten og taget skridtet i stedet for at spilde penge på en ekstra flytning plus omkostninger til en dyr husleje.

Men… så på den anden side… man skal selv være klar til det. Hvis jeg havde presset Jakob ville det måske have set helt anderledes ud i dag, hvor vi er endt i et hus som jeg havde kig på flere år før vi købte det! Jeps vi bor i drømmehuset, sådan har jeg det hver dag!

Home

 

Men hvis folk ikke spørge om min mening er det så okay at give dem den?

Måske jeg skal gribe det anderledes an?

Måske det vil blive taget bedre imod hvis jeg spørger om jeg må fortælle dem mine tanker? Det er jo så velment som det overhovedet kan være, at jeg ønsker at dele min erfaring! Men det er jo ikke sikkert de kan bruge den til noget og skal de så have den alligevel?

Hvad gør jeg?

Hvad ville du gøre eller hvad plejer du at gøre? Blander du dig, siger du din mening uden at samtalen naturligt falder på emnet eller hvordan takler du det?

 

Kan jeg forsvare at blande mig i kærlighedens og interessens navn?

Forår

Hvis jeg vidste at de ville have det som jeg har det når jeg går rundt i haven og ser alting skyde og blomstrer. Det er mere særligt end jeg kunne forestille mig. Og den følelse vil jeg gerne give videre!!!

 

 Følelsen af ro og lykke!!!

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *