Jeg kom til at se det… Vol. 2

Og så var det at jeg fik reflekteret (du ved den der seje måde de kloge tænker på…) over det der med at jeg havde det svært med Camilla Plum.

Har jeg ikke lige her den anden dag skrevet om, hvornår jeg lærte ikke at dømme mennesker ud fra hvad andre siger om dem?!

Det er måske ikke helt det samme her for der er jo ingen der har fortalt mig hvem eller hvordan hun er.

Nop der har jeg vidst lige klaret helt for mig selv. Og det helt uden at møde hende!!!

Og er det så ikke lidt der samme som at tage en andens ord for noget man ikke selv har “gidet” sætte sig ind i eller sørget for at se ved selvsyn?

Nop… It’s a lot worse!!!

Har jeg ikke lige fabrikeret en historie om en jeg slet ikke kender. Stemplet hende og ikke givet hende den fjernest chance for at vise hvem hun virkelig er?

For hun ved jo ikke hvad jeg har tænkt, det har jeg jo ikke delt med hende og så er der ski svært at modargumentere eller forsvare sig!

Og hvor er der bare helt igennem uretfærdigt når jeg dømmer og sætter i bås uden at have givet hende en chance.

Så igen…

I blame my brain

Den spinner simpelthen for vildt nogen gange!!!

Egentlig sjovt at man kalder det en spindoktor. Skulle man ikke tro at en spindoktor var en der fixede spin, altså fik det til at blive bedre eller gå helt væk. Men måske en spindoktor mere er en der får et fix af at spinne?

En spindoktor må vidst være den eneste doktor der skaber mere af noget vi i virkeligheden ikke har så godt af!

 

Men ansvaret her er jo mit.

Endnu engang må jeg se i øjnene at mennesker jeg ikke kender SKAL have en chance. Det er ikke deres omgivelser der skal definere hvem de er.

Det kan de kun gøre selv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *