…KRITIK OG MIG

…er ikke et match made in heaven!

Har det jævnt fjollet med kritik, der jo ikke kan komme uden en form for bedømmelse!

At der så findes noget nogen har valgt at pakke ind i “positivt” eller “konstruktivt” gavepapir er helt ærligt lidt til at kaste op over. Come on; der findes ros og der findes kritik! Nogle gange får man begge dele andre gange kun det søde eller det sure!

Indrømmer blankt at jeg (næsten)er til salg for en flot buket røde roser, men egentlig er det jeg tænker på i dag ikke helt så meget hvordan jeg selv har det med andres meninger, men mere hvordan jeg selv tænker og taler om andre og deres arbejde.

Det er lige gået op for mig, at jeg ser lidt op til de der mennesker der formår ikke at tale det mindste smule nedladende eller bagomryggenagtige på andre. Dem der, selvom de hører mig sige noget de synes er øv, ikke falder i, ikke går efter at please, men enten ikke kommenterer eller måske kommer med modargumenter.

Selv om der er noget i mig der absolut ikke bryder sig om ikke at blive støttet i mine betragtninger, så synes jeg det er sejt.

Vi skal alle være tro mod os selv! Men humlen i det for mig er at jeg har forsøgt at blive sådan én der ikke kritiserer, for det synes jeg stort set ikke er sejt at gøre! Men så pludselig den anden dag, hvor jeg stod og talte fagligt med en kollega om bl.a. øko som ligger mit hjerte meget nært, gik det op for mig at ligegyldigt hvad jeg gør så vil jeg med min passion og mine meninger altid kunne støde andre på en måde der vil kunne tolkes som kritik.

Og dét er så dét, der er humlen, for jeg lever for passion for alverdens ting her i livet og jeg er nok nød til at se i øjnene at folk vil blive stødt og følt sig modsagt og måske alt muligt andet, på min vej mod den fredelige økologisk verden jeg drømmer om.  Udfordringen bliver om jeg så selv kan holde det ud? ? ? For jeg er f. . . så f. . . følsom at jeg selv er ved at blive gal i skralden over det. Egentlig ser jeg det som et plus at være empatisk, kunne aflure og afkode andre mennesker, men siden i sommer har jeg synes at det også er med til at spænde ben for at jeg giver den gas som mig!

Gå dog efter det du føler for, nogen gange så er det vel også okay at gå efter noget der ikke nødvendigvis er vendt og drejet i mit hoved en million gange før jeg beslutter mig for at handle!

Charlotte Eskildsen

Jeg skal vist lære at gå på en balancebom hvor jeg til den ene side kan falde ned i rollen som den store pleaser og en der ikke har sine meningers mod og på den anden side er risikoen for at gro en seriøs ubehagelig rundsav på albuen, hvor der ingen plads eller hensyn er til andres liv, deres virkelighed og drømme!

Jeg blogger for perspektivets skyld og fordi jeg tror på den læring der ligger og gemmer sig i andres briller, men for dulen da hvor jeg selv får tænkt over tingene mens jeg skriver det ned. Jeg planlægger i fremtiden at turde komme med begrundet kritik, ikke nødvendigvis pakket positivt ind, men aldrig sagt alene for at kritisere, for er det i virkeligheden ikke den eneste berettigelse kritik kan have; den at vi kæmper for noget bedre! ?

Kritik må ikke stå alene, kritik må kun gives som udspring af et ønske om at opnå noget bedre. Hvem der så lige skal dømme den sag, ja det er jo selvfølgelig kun mig der er Gudeagtig nok til at kunne det , men ellers må vi nok være åbne overfor at tro på at andre mennesker vil, omend ikke os, så den store verden, noget bedre!

Faktisk lidt af en tillidsøvelse. For det kræver at vi skal turde tro på at andre mennesker også handler ud fra et ønske om en bedre, fredelige og mere økovenlig verden!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *