Madplan for uge 42 ikke helt så hverdagsagtig

Først og fremmest må du love at spørge hvis du har nogen spørgsmål, til madplaner eller andet!

For jeg arbejder vist ret meget på min egen måde og det kunne jo tænkes du synes det var en smule forvirrendende!

Sidste fredag fik jeg vist ikke sagt at de madplaner jeg skriver her på Esskocha er med mad jeg laver, har lavet eller kunne finde på at lave i mit arbejde som kok i en børnehave. Det betyder at du sagtens kan lave og servere maden for børn der er begyndt at spise rigtig mad og i hvert fald for børn over 3 år.

Jeg siger det fordi jeg ind imellem møder den tanke at der er noget der hedder børnemad!

Jeg laver næsten alt til børnene. De overvejelser jeg altid gør mig og som kan gøre at maden måske skiller sig lidt ud fra “rigtig” voksenmad, er at det et et krav at maden er relativ nem for børnene at have med at gøre. Den skal kunne skæres ud og kunne tygges og den må ikke være for stærkt krydret. Børns smagsløg bliver skarpere indtil de er omkring 12 år, så det der for mig kan føles yderst fredeligt, kan for dem være brændende.

Men når det er sagt så holder jeg altså ikke igen. Jeg mener de skal prøve alt indenfor rimelighedens grænser og der er ikke smage jeg synes er forbudt for børn. Børn er til sukker, ligesom os voksne, og bittert er ikke noget de er vilde med præcis som de fleste voksne har det. Alligevel er der meget der kan vinde dem over hvis det serveres jævnligt. Den anden dag lagde jeg mærke til at flere ved mit bord spiste af den rå hvidkål, så stædighed kan give pote.

Ofte handler det faktisk ikke så meget om smagen, men mere om konsistensen og udseendet. Som det f.eks. er tilfældet med svampe.

 

Madplan for uge 42

(Er nok godt lidt amok fordi det er efterårsferie, håber også det er det for dig!)

  • Sellerisuppe med grønne linser og æbletern
  • Havregrynspaneret mørksej på bund af selleri/soltørret tomat/timian, sennepssauce og ris
  • Blommefyldt kylling, blommechutney, bulgursalat med bacon, blomme/æble og squash, æbleeddikedressing
  • Reste- wraps
  • Oksekød (helt stykke, culotte, tornedos eller strimler), selleripuré og hasselnøddesmør

Mandag

Sellerisuppe med grønne linser og æbletern

Sellerisuppe på løg, hvidløg, lidt æbler, bouillonvand, salt og peber.

Kog gerne lidt røde linser med det er med til at jævne suppen uden at give smag og det beriger den samtidig med proteiner.

Server med ristet rugbrød, grønne linser og æbletern.

Lav gerne blommechutneyen i dag. Se vejledning under torsdag.

 

 

Tirsdag

Havregrynspaneret mørksej på bund af selleri/soltørret tomat/timian, sennepssauce og ris

Mørksejen vendes i mel, pisket æg (med salt og peber) og til sidst havregryn. Steges på panden i rigelig olie.

Panneret fisk har godt af at stå lidt på køl så sætter panering sig bedre fast.

Ris koges

Lun sellerisalat:

Riv selleri og skær de soltørrede tomater i strimler, vend med olie, salt og peber og blade fra en frisk timian. Bag i ovnen ved 180°c i ca. 20 min (til selleri har taget farve). Det er ønskeligt at der stadig er væde og fugt så pas på med at bage det for tørt.

Sennepssauce: 

Hakket løg svitses i olie uden at tage farve i en lille gryde.

Tag gryden af varmen og tilsæt dijonsennep.

Mel drysses over og blandes godt til “melbolle”.

Gryden sættes over jævn varme igen.

Fiskebouillon (eller evt. anden fond) blandes i, til den rette konsistens er opnået og saucen er kogt godt igennem.

Smag til med lidt fløde, salt og peber og evt. en sjat hvidvin.

Server fisken på den lune sellerisalat, med ris og dryp af sennepssauce.

 

Onsdag

Blommefyldt kylling, blommechutney, bulgursalat med bacon, blomme/æble og squash, æbleeddikedressing

Kyllingen fyldes med blommer.

Bages ca. 1 time pr. kg ved 180°c.

Bulgur koges og vendes med æble/ blomme-tern.

Squashen rives og vendes med æbleeddikedressing.

Æbleeddikedressing:

Eddike, lidt salt og sukker i en god røreskål.

Olie dryppes i eddiken under konstant piskning til det tykner.

Smag til!

Bacon ristes på pande eller med kyllingen i ovnen.

Blommechutney:

For mig er chutney en sur form for syltetøj der passer godt til ret meget.

Både fede og magrer kødretter, fisk og grøntsagsretter kan det bruges til.

Ca. en del eddike (gerne en frugt eller vineddike) til to del vand.

Kvarte udstenede blommer koges med f.eks.

stjerneneanis, peberkorn og kardemommekapsel,

måske lidt chili hvis du ønsker den ekstra stærk.

 

Torsdag

Reste-wraps

Hytteost drænes et par minutter i si.

Kyllingerester mixet med revne gulerødder, squash, spidskål, lidt revet peberrod, æble, salt og peber.

Ristet i olie på panden.

Smør hytteost på halvdelen af tortillaen og drys med papirka og lidt salt og peber.

Bag i ovn ved ca. 200°c i ca. 5-7

Drys hakket rødløg på hytteosten og placer kyllingemix ovenpå.

Læg den “bare” del af tortillaen over fyldet.

Servér med en salat tomatsalsa eller humus

Fredag

Oksekød (helt stykke, culotte, tornedos eller strimler), bagte kartofler/rodfrugter, selleripuré og hasselnøddesmør

Bøftornedos, stegt perfekt på panden i halv smør halv olie eller klaret  smør.

Klaret smør:

Klaret smør laves ved at varme “ægte” smør som f.eks. Lurpak, ved middelvarme til det bobler en enkelt gang og lade det afkøle. Når det begynder at skille mælkeproteinet fra vil de synke til bunds som hvidlig masse. Dét og skummet på toppen skal du ikke bruge. Skummet kasseres ved hjælp af en ske og den klare gule smørolie indfanges med en sauceske. Undgå at få det hvide hvide mælkeprotein med. Det kan være en fordel at gøre det i en klar glasskål!

Kartofler og rodfrugter efter smag, skæres i lige store stave/både

og bages ved 220°c i ca. en halv time ved varmluft.

Selleripuré:

Rens og skær sellerien i grove tern.

Sautér i olie med salt og hvid peber.

Tilsæt piskefløde så sellerien er ca. halvt dækket.

Kommer der for meget fløde i bliver puréen for tynd.

Når sellerien er mør, blendes den jævn.

 

Hasselnødder hakkes groft.

Smør smeltes på pande.

Nødder tilsættes og drysses med lidt salt.

 

Kødet serveres på bund af selleripuré, med bagte kartofler/rodfrugter,

og dryp af smeltet nøddesmørsauce.

Velbekommen og god uge 42

Charlotte fra Esskocha.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *