Madplan for uge 48 og lidt ærlighed om mit forhold til at blogge for tiden

Selv om jeg skriver fordi jeg kan lide det og det er mit eget behov så er opmuntring altså af allerstørste betydning når jeg møder muren som jeg har gjort på det sidste. 

Pludselig fandt jeg mig selv uinspireret og helt uden lyst og gode idéer. 

Resultater er nemt at få øje på. 

For jeg har nærmest ikke skrevet noget i denne måned. 

Jeg lovede mig selv da jeg startede med at blogge at jeg ikke ville føje mig selv. Til gruppen undskyldere…

Du ved, dem der undskylder når de har mosset et indlæg. 

Jeg skriver når jeg har lyst og så længe det ikke er min levevej så står jeg jo kun til ansvar overfor mig selv…

Eller det troede jeg. 

Jeg troede at det var sådan jeg kunne blive ved med at have det. 

Esskocha er mit projekt og mit ansvar. 

Eller er det?

Når jeg nu så gerne vil så meget med Esskocha så er jeg også nød til at sætte barren højere og føle et andet slags ansvar!

Men jeg er også nød til at holde fast i at Esskocha er min fritidsinteresse og at det Skal være af lyst jeg skriver!!!

Men tilbage til det der med opmuntring. Jeg har haft det op og ned med madplan og planlægning og det at gøre Esskocha mere forudsigelig ved at fortælle hvad du kan forvente.

Det er at lægge et pres på mig selv at beslutte hvad der skal nås og det pres skal jeg lige finde ud af hvordan jeg har det med.

Men det korte af det lange er at når jeg hører at en veninde finder mad planerne gode og brugbare og anderledes end hvad hun ellers ser hos f.eks. Årstiderne, ja så er det en kæmpe opmuntring og se hvad der skete, dagen efter skriver jeg igen 😊!!!

Så selv om jeg har troet at jeg kunne skrive uendeligt på min egen lyst ja så er det altså langt fra hele sandheden!

Jeg har brug for dig😉!

 

Madplan for uge 48:

(som i øvrigt også indeholder guide til en fiskeret som en gruppe af børnene fra arbejdet gerne ville have opskriften på😉) 

Mandag: Kartoffel/porre suppe, kernen i og rugbrødscrutoner 

Tirsdag: Nemt laksefiskefad, tzatziki, kartofler og grønt.

Onsdag: Linsesalat, fladbrød med hvidløg og bagt butternutsquash med tomatpesto. 

Torsdag: Lasagne, flûtes og råkost 

Fredag: Risengrød med bagte blommer, kanelsukker og smør 

 

Mandag:

Kartoffel/porre suppe, kernen i og rugbrødscrutoner 

Ingredienser:

Olie 

Porre (snittes) 

Kartofler (skrælles) 

Hvidløg 

Vand

Bouillon 

Salt og hvid peber 

Piskefløde (til at smage til med til sidst) 

Rugbrød (skåret i korte stave eller tern, mindre børn kan bedst styre at det er stave) 

Evt. tørret timian, basilikum eller oregano til crutonerne

Purløg 

Kerner (f.eks. spelt, rug eller bykerner, hørfrø) 

Tomatpesto (se vejledning under onsdag) kan udelades.  

 

Kartofler skrælles. 

Porre snittes og skylles grundigt. 

Kartofler skæres i grove tern.

Porre svitses i olie.

Kartoflerne vendes med og dækkes med vand tilsat salt,  hvid peber og bouillon. 

Koges til de er møre. 

 

Rugbrødscrutoner:

Rugbrød skæres i passende stykker. Vendes med olie og evt. tørrede krydderurter. 

Bages ved 150°c i 45-50 min. 

 

Blend suppen med stavblender. Smag til med fløde, salt, peber og evt mere bouillon. Kog igennem. 

De kogte kerner vendes med tomatpesto (se opskrift under onsdag!) i en gryde over middel varme. 

Hak purløg. 

 

Server suppen rygende varm med purløg på toppen og kerner og rugbrødscrutoner ved siden.

 

Obs:

Lav gerne tzatziki klar til i morgen. Ligesom du også med fordel kan lave laksen klar så den bare skal bages. Se vejledning under tirsdag. 

 

Tirsdag:

Nemt laksefiskefad, tzatziki, kartofler og grønt. 

Ingredienser:

Laks (groft hakket) 

Piskefløde 

Citronskal 

Frisk timian (hakket) 

Salt og peber 

Olie 

Bagekartofler (både) 

Paprika

Græsk yoghurt eller drænet yoghurt naturel 

Agurk (revet, saltet og presset fri for vand) 

Hvidløg (presset) 

Broccoli (buketter) 

Blomkål (buketter) 

 

Laksen æltes, med ske eller hænder,  sammen med fløde, citronskal og timian. Formes som et farsbrød og sættes i et smurt ovnfast fad evt. lidt ude i siden, så er der plads til Tilbehøret ved servering. 

Kartofler skrubbes og skæres i både. Vendes med olie, paprika, salt og peber og bages ved 220°c til de har den farve du kan lide. 

Ovnen skrues ned til 180°c.

Laksen sættes i ovnen og bage ca. 20 min. Kartoflerne jan evt. Bages med de sidste min for at gøre dem rigtig varme igen. 

 

Tzatziki:

Yoghurt blandes med agurk, hvidløg, salt og peber og trækker længst muligt.

 

Buketter af vasket og afdryppet broccoli/blomkål  lynsteges i olie på brændvarm pande. Lad dem gerne få lidt farve. Drys med salt og peber og evt. lidt stødt tørret chili. 

 

Server laksefarsbrødet med de bagte kartofler, broccoli/blomkålen og tzatziki. 

Obs. Tzatzikien skal også bruges onsdag. 

 

Onsdag:

Linsesalat, fladbrød med hvidløg og bagt butternutsquash med tomatpesto. 

Ingredienser:

Belugalinser eller lignende (kogte) 

Chorizo (ristet på pande) 

Frisk timian (hakket eller kun bladene) 

Salt og peber

Olie 

Mel (halvdelen skal være hvedemel) 

Gær 

Vand 

Butternutsquash 

Soltørret tomat (udblødt) 

Hvidløg 

Mandler (tørristede) 

Parmesan  

Tzatziki fra i går 

 

Fladbrød:

Brug samme opskrift som til lasagne torsdag. Lav evt dobbeltportion. 

Trille runde boller du trykker flade med hænderne. Pensel med hvidløgsolie (smagløs olie og hakket hvidløg) og drys med flagesalt. 

Bag ved 180°c i ca. 15 min. 

 

Linser koges. 

Chorizo ristes på panden til de er sprøde. 

Butternutsquash flækkes og kerner fjernes. Som altid er det vigtigt at bruge økologiske råvare, men særligt her hvor du kan nøjes med at skrubbe og vakse skallen og skære butternutsquashen i grove tern. Vend den med tomatpestoen og lidt ekstra olie salt og peber. 

 

Tomatpesto:

Blend soltørrede tomater med tørristede mandler (ristet på middelvarm tør pande, pas på de ikke brænder på og tage dem af panden så snart de er færdige ellers rister de videre), parmesan, olie, salt og peber. 

Server linserne vendt med chorizo og hakket timian,sammen med de bagte butternutsquash,brødet og tzatzikien fra i går. 

 

Torsdag:

Lasagne, flûtes og råkost 

Flûtes:

1/2 pakke gær, 1/2 L vand, lidt salt (ca. en halv håndfuld), 1 tsk. sukker og lige dele hvedemel og fuldkornshvedemel.

Opløs gæren i lidt af vandet. Tilsæt salt og sukker og resten af vandet. Mel kommes i stille og roligt lidt ad gangen. Du kan røre med en gaffel til at starte med og så først bruge dine hænder når dejen samler sig. 

Har du travlt kan dejen formes til lange flûtes med det samme og stilles i ovnen ved 50°c til de er hævet godt.. 

Bages ved 200°c i 20-25 min alt efter tykkelsen. 

 

Lasagnen:

Og nu er det så at du måske bliver lidt provokeret og hvis du gør så er det også okay😘, for min pointe er at nogen ting må du bare aldrig kassere! 

Den mindste smule tomatsuppe, græskarsuppe, kartoffel/porresuppe eller andre supper (måske lige minus dem lavet på kål) vil kunne bruges til mange gode resteretter! 

Så den anden dag lavede jeg en af de bedste lasagner jeg nogensinde har lavet, næsten udelukkende på restesupper. 

Og derfor lyder min lasagneopskrift som følger:

Olie

Hvidløg

Løg 

Hakket oksekød 

Og en rest soltørrede tomater (blendet) eller tomatpesto   

Bouillon 

Salt og peber 

Mælk 

Hvedemel 

Stødt muskatnød 

Revet ost (gerne lidt forskelligt f.eks. cheddar, gouda og parmesan)

 

Løg og hvidløg svitse i olie. Tilsæt derefter kødet. 

Og ja så er det vigtigt at de supper du bruger i lasagnen er tomatagtige for det er en en væsentlig faktor for smagen. 

Min sauce blev lidt flad i smagen og s derfor fandt jeg de soltørrede tomater frem og blendede dem og sammen med en god portion bouillon fik saucen en god smag. Alternativt kan du bruge tomatkonctrat. 

Når du laver lasagne er der vigtigt at saucen smager kraftigere end når du normalt laver kødsauce. Den skal derfor også saltes mere da pastapladerne sluger en del af salen og smagen så det resultatet kan blive en smagløs omgang. 

 

Bechamelsauce:

Varm olie 

Pisk mel i til melbolle. 

Tilsæt mælk lidt ad gangen. Pisk grundigt og tag evt. gryden af varmen. Saucen skal være koges op og tilsættes mælk til den er tyktflydende. 

Tilsæt muskatnød efter smag og salt. 

Jeg valgte at komme bechamelsaucen på et af lagene med kødsauce inde i lasagnen i stedet for på toppen. Synes det gav en bedre fordeling af saucen ud i lasagnen. 

 

Smør et firkantet ovnfastfad med olie og start med lasagneplader skiftevis med kødsauce. 

Revet ost på toppen. 

Vil du gerne have din lasagne sprød kan du komme lidt rasp i osten og sætte et vandbad i bunden af ovnen. Dampen gør lasagnen sprød på toppen. 

Bag ved 180°c i 25-30 min (hvis lasagnen er lagt sammen med varm sauce. Du kan sagtens lægge lasagnen sammen og vente med at bage den. Men du kan også bage den i relativ god tid før servering da den holder godt på varmen, dog skal den serveres med det samme hvis du skal have glæde af det sprøde lag på toppen! 

 

Råkost:

Riv gulerødder og snit spidskål fint. 

Skær blommer i tern. 

Pres citron over råkosten og drys evt en smule sukker. Vende det hele godt sammen. Råkost en vinder klart på at stå og trække. 

Server lasagnen med råkost og flütes

 

Fredag 1.dec.:

Risengrød med bagte blommer, kanelsukker og smør 

Ingredienser:

Grødris 

Sødmælk 

Vand 

Salt 

Modne blommer

Kanelsukker 

Smør 

 

Egentlig er risengrød noget af det nemmeste at lave. I hvert fald hvis du har god tid. For så koger du bare grynene op i en gryde med lidt vand og derefter mælk. Brug en gryde hvor både låg og gryde kan tåle at gå i ovnen. Stil gryden med låg i ovnen ved 100°c – 120°c og rør ca. hver halve time til den er som du vil have den. Oftere til sidst. 

Tilsæt salt og rør godt rundt

Det gamle trik med halmkassen virker naturligvis stadig. 

Men skulle du ikke ligge inde med halm og kasse så kan du pakke gryden ind i håndklæder og sætte under dynerne i sengen. Men er tiden ikke til mange timers venten er ovnen altså en god måde at lave græd på uden at den brænder på! 

Blommer skåret i 1/4 vendes med sukker og vanille. Bages i et ildfast fad der ikke er for stort sammen med risengrøden. Dæk dem evt. til med folie for at holde på væden.

 

Server risengrøden med smør, kanelsukker og bagt blommer. 

 

Charlotte fra Esskocha.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *