Esskocha

Min hjerne er forstuvet

…eller det har den i hvert fald været!

Måske er den det endnu?

Jeg ved det ikke.

Det  eneste jeg ved er at jeg var ved at gøre Esskocha til noget jeg tror andre gerne vil have, fordi jeg så gerne vil mere med den kæmper jeg med hvad der er min niche i den store skumle blogverden, hvor det er nemt at se hvor fantastisk andre gør det, mens man selv fumler rundt.

Og sandheden er nok at jeg bliver ved med at fumle.

Jeg har nu blogget så længe at jeg må se i øjnene at jeg stadig ikke har fundet min helt egen balance.

Jeg vil så gerne skrive noget du kan bruge til noget!

Jeg vil det så gerne at jeg er bange for at jeg nogen gange kommer til at give det ud som jeg ser andre har gavn af at give ud. Det kommer til at lyde helt manipulerende og som om jeg har alle mulige bagtanker. 

Og måske er det ikke helt løgn. 

For fra bare at ville skrive til at ønske brændende at påvirke verden, til at kunne give dig noget når du læser med, er der altså pænt mange overvejelser der er løbet i åen af min noget forstuvede hjerne.

Og desværre kan jeg ikke bare lægge den i gips og vente på at den gror sammen igen.

Selv om det ville jeg godt nok ønske. 

 

Jeg har tænkt en del over at forlagsdamen siger hun godt kan lide min måde at skrive på. 

For tænk nu hvis jeg ikke skal følge andres råd om at man skal tage udgangspunkt i noget man allerede kan. Hvad hvis nu det rigtige for mig er at gøre det der føles rigtigt, for mig?

Hvad hvis nu jeg skal lade være med at tænke på om du kan bruge det jeg skriver til noget og så satse på at det jeg har på hjertet, fordi det er relevant for mig, også er det for dig?

Måske jeg skal skrive det jeg har lyst til, på den samme impulsive måde som tidligere. 

Holde op med at kigge andre over skuldrerne og holde op med at give ud hvad jeg tror du ønsker.

 

Måske mine overvejelser ikke kun gælder for min skrivning?

Måske det også gælder for måden at leve mit liv på?

 

Jeg vil gerne SÅ meget. Og jeg vil SÅ gerne gøre noget for dig! 

Men måske det der føles forkert også er forkert?

Måske jeg skal lytte godt efter når jeg pludselig ikke har lyst til at skrive?

Så jeg har været på jagt efter min bloggerskrivelyst og jeg tror jeg ved hvor den gemmer sig:

Bag ved pligten!!!

Pligt behøver ikke at være sur, men når jeg presser mig selv op i en krog af “skal”, så knækker min film altså!

Pludselig går jeg fra slet ikke at kunne lade være med at skrive til ikke at kunne tage mig sammen.

Blå blink og udrykning for når det sker både her, men også i mit liv, så ER der noget galt.

Når min lyst presses ud til “fordel” for pligtfølelse så er den altså gal. Særlig når det er noget jeg selv opstiller som krav!

Vi bruger masser af vågentid på vores jobs, og selv om jeg er overdrevent heldig og næsten ikke føler mit arbejde som arbejde, så skal der i min fritid fyldes på med det jeg har lyst til. SKAL-ting er ikke velkomne. Jeg vil selv bestemme hvad jeg har lyst til. Hver dag, any time!

Så…

Selv om jeg ved der er mennesker der ikke kan finde hoved og hale i hvad Esskocha egentlig handler om, så må jeg nok desværre skuffe dem og sige at det er de muligvis nød til at se som en del af charmen.

Jeg er nok bare ikke til at finde hoved og hale i!

Bare spørg min mand!

Charlotte fra Esskocha.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *