Min uge med fødselsdag og efterårsfarver…

En meget interessant uge faktisk.

Med en ny trappeopgang😉. Jeg samler åbenbart på dem for tiden.

 📙 📚 📙  📚 📙

Denne opgang ligger hos det forlag jeg var så heldig at have et møde med i mandags!!!

Jubiiiiii jeg var mere end megaspændt.

Det blev til et godt, men også et lidt svært og krævende møde.

Det er jo snak om noget af det der ligger mig allermest nært! (Det var i øvrigt det, der var det hemmelige jeg ikke ville sige i sidste uge😉)

 

Tilbage i trappeopgangen fra sidste uge…

Foto … for at hente billedet fra Poze som nok bliver nyt profilbilledet på et tidspunkt. Pudsigt nok lå Poze og forlaget i samme gade, så kunne hentede billedet i mandags på vejen.

 📸 📸 📸

Og så var der også en der havde fødselsdag i denne uge, ja faktisk i dag!

Fødselsdag

Manden min fylder 40 i dag og er blevet vækket med fødselsdagssang og fejret med morgenmad af alle (pånær en enkelt der stak af lidt tidligere) de overnattende gæster fra herrefrokosten i går

Skønlingen og jeg var trukket i sikker afstand af galskaben😂 i mine forældres sommerhus og havde en hyggelig overnatning der sammen med dem. Vi nåede også ud at se fugle på Falkonergården, det kan virkelig anbefales, hvis du ikke har prøvet det!

Nu hvor skønlingen snart skal i skole er det bare med at få set dem når det kan lade sig gøre. Altså mormor og morfar, ikke fuglene😂!

 

Og haven… armen altså jeg elsker efterårsfaverne.

Faktisk har jeg lidt en følelse i år af at glæde mig over at det er blevet efterår. Jeg er ikke den mindste smule vemodig over at slippe sommeren. Måske fordi den aldrig rigtig var der. Eller måske fordi jeg glæder mig til alt den hygge der er når det bliver køligt. Jeg er og bliver en “varm-kakao-med-boller-og-flødskum”-pige!

Vores smukke have have står i din skønneste efterårsklæder…

Røde

… det er som om min krop sukker lykkeligt bare ved synet!

Tak fantastiske verden.

Jeg elsker årstiderne!

Charlotte fra Esskocha.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *