Min uge og en god omgang sund hyldebærsaft

Meget passende har jeg sluttet min sygeuge med at lave hyldbærsafte.

Helt på slump og uden opskrift. (En masse afklippede hyldebær, klip så meget stilk af som muligt, æble, citron og vand der fylder halvt op af bærerne, koges, tilsæt sukker, trækker og drænes i si med klæde og smag til. Kog evt. op igen)

Faktisk var det en overraskende dejlig fornemmelse at drikke den tykke saft. Den er helt speciel fløjsblød, eller egentlig synes jeg velourblød passer bedre.

Barndomsminder med tvebakker blev vækket og det var super hyggeligt at skønlingen kom lidt med på eget initiativ on and off.

 

Ugen har trods hostesyge også været meget fantastisk, men endnu engang kommer jeg til at trække hemmelighedskortet, men lover at sige det ved en senere lejlighed. Så har du også noget at glæde dig til.

 

Jeg ved ikke hvordan det er hos dig, men her i huset har vi ikke vildt mange regler.

Faktisk er jeg ikke fan af regler, men er ved at indse at sammen med den opdragende guidence der nu engang er nødvendig for ethvert barn, så er det åbenbart også her i huset nødvendigt at presse på for at få skønlingen væk fra skærmen.

Alt det liv der går tabt foran den skærm.

Jeg kan virkelig ikke ha’ det!

Så I dag fik skønlingen lov at bruge sine egne penge på at købe det hun ville, mod at der bliver skåret kraftigt ind til benet omkring det at bruge sit liv på at glo ind i en skærm.

For det første bliver jeg øv over at hun ikke udvikler sin kreativitet og fantasi. På skærmen blive alt jo løst for hende.

For det andet vil jeg så ufattelig gerne støtte hendes udvikling motorisk, men også hendes egen tro på sig selv og egne evner. Det at finde løsninger og øve sig i livet på mange forskellige måder og ikke bare lade hjernen blive dovne med en tablet i hånden, ja det ansvar må jeg simpelthen tage på mig.

Jeg synes egentlig at det er okay at se en vis portion, men nu har jeg prøvet at se det lidt an og hvis hun selv kan vælge så bliver hun ved med at se noget. Nogen gange tegner hun eller bygger hule imens og det er jo klart et skridt i den rigtige retning, men hun lever sig jo ikke 100% ind i noget når der altid skal køre noget baggrundsstøj der kalder inciterende på hendes opmærksomhed.

Nu er jeg så småt ved at have lært at børn jo ikke rigtig kan konsekvensberegne, så når hun lover at det er helt okay at slippe tabletten mod at få lov at købe legetøj, ja så er jeg godt klar over at den hellige grav nok ikke er velforvaret endnu.

Men da vi havde vores elektronikfridag for noget tid siden, blev det til en af de bedste dage længe og hun tale stadig om den.

Så måske lidt guidence væk fra skærmen er på sin plads og måske hun en dag vil takke mig for det.

My Littel Pony

I dag var hun bare lykkelig over at få lov at købe bamser. For for hende er bamser det bedste i verden.

Og dét kan jeg SÅ godt relatere til. For jeg var (host læs er) også bidt af en gal bamse da jeg var barn!

Charlotte fra Esskocha.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *