Min uge med skolestart…

…ja altså ikke for mig, selv om jeg har svært meget på fornemmelsen at jeg kommer frygtelig til kort i løbet af de næste år. 

Tiden som alvidende superklog mor er sandsynligvis ved at rinde ud.

Jeg håber bare at vores mor-datter bånd vil blive ved at være lige kærligt også selv om jeg godt er klar over at det nok uundgåeligt vil møde udfordringer.

Men hyha det var en stor dag.

Og nu sidder du måske og tænker over hvordan det lige kan være at skønlingen startede i skole 1. november?

Det er så fordi vi heroppe hvor vi bor har rullende skolestart, så eleverne starter 4 gange om året, så tæt på at de fylder 6 år som det nu lige kan passe.

Og da skønlingen er født 29. november for snart 6 år siden ja så var det nu hun skulle rykke fra børnehavetakse til monsterkæmpestor skoletaske.

Første skoledag

Det fine kæmpekræmmerhus er fra farmor og er en tysk tradition, som man får på sin første skoledag. Og så er det fyldt med gaver. Hvor heldig har man lige lov at være😍! 

Skønlingen første skoledag varede kun to timer og imens var vi forældre til rundvisning og snak med fritidsordningen, som fysisk ligger i samme hus som børnehaven så ikke den helt store omvæltning der! Men alligevel er det jo vildt at det lille plus skal til at sættes mere og mere fri og ikke konstant er omgivet af hegn! Som jeg i øvrigt altid har haft der lidt stramt med særligt da jeg selv gik i institution! 

 

Udover skolestart er mit liv pt. fyldt med en masse hverdag og så en lidt voldsom overaktivitet omkring right and wrong i mit hoved om nærmest alt i livet.

Lidt udfordrende synes jeg måske nok! 

Blandt andet blev jeg vildt ærgerlig over at læse den her! Det er som om at det med at jeg selv prøver at tænke økologisk fik et ordentligt hak i tuden. Har altid hørt at øko var fake fordi det også sprøjtes, men har altid slået det lidt hen. 

Og nej kommer ikke pludselig til at blive Uøkologisk af holdning, men helt ærligt, kan det virkelig.  slet ikke lade sig gøre at få RIGTIGT økologisk producerede fødevare andre steder end fra det der gror i vores egen have!? 

Udover vulapyk-spin-tanker så nåede jeg en tur ud og spise fredag med mine fantastiske kollegaer og havde skrivedag hjemme i går mens skønlingen var til fødselsdag med sin far. 

Se nu lige der jeg er begyndt at prioritere mit skriveri!

Vildt! 

Charlotte fra Esskocha.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *