Spis det der ligger på din tallerken

… det er virkelig ikke en holdning jeg er fan af.

Ikke for mig selv og da slet ikke når det gælder børn!

Og heller ikke hvis de selv har øst op!

For mig har det nemlig fået den frygtelige konsekvens at:

Jeg SKAL spise det der er på min tallerken!!?!?

What… Hvorfor skal det være nødvendigt? Jeg mangler ikke sul på kroppen. Så hold dog op med at spise når du er mæt!

Men nej, det gør jeg ikke!

Hvor det kommer fra kan jeg kun gætte på. Men jeg ved med sikkerhed at det aldrig har været god stil at levne på sin tallerken. Da slet ikke hvis man selv har øst op.

Men hvis vores børn lærer at de altid skal spise op, hvordan kan de så bevare deres egen fornemmelse for hvornår de er blevet mætte? Hvis de får at vide at det er uopdragent eller dårlig stil at lade noget tilbage, så ender de med at spise for at gør os voksne glade!!!

Sorry men jeg brækker mig i lårtykke stråler. Wunder why some kids get messed up! Mig selv incl. for jeg er også godt opdraget! Det er fornærmende mod kokken der har brugt lang tid på at lave dejlig mad, hvis du ikke anerkender arbejdet ved at spise din del!

Igen…  jeg får det dårligt!

Hvad er det for noget med at anerkenderen er nød til at undertrykke sin egen krops signaler om at stoppe med at spise, for at glæde en anden!?

Der må virkelig være andre måder at vise anerkendelse og taknemmelighed på!

Første gang jeg lavede min egen ret på Marriott spurgte jeg tjeneren om han ville spørge gæsterne om deres mening. Det ville han gerne, men han sagde også at man jo kunne se det ved om de havde spist op.

Og klart nok, man spiser mere af det man bare eeeeeelsker og ikke kan lade være med at spise, men vi behøver vel ikke altid at spise alt op bare for at vise at vi eeeeeelsker maden!

Ja undskyld men jeg ved jeg ikke er alene om den her tanke. Jeg ved at der er andre som mig som spiser efter de er mætte. Ja sågar spiser mad de ikke er vilde med fordi, det er bare god stil at gøre det!

Jeg er selv kok og selv megafølsom med den mad jeg laver, men du skal aldrig spise min mad for at gøre mig glad.

Lyt til din egen stemme, siger den stop og nej tak så er det det du skal gøre.

Vi skal ikke puste til ilden af spiseforstyrrede mennesker der presses på den ene eller anden måde.

Det er vel egentlig også en spiseforstyrrelse altid at spise op og overhøre sin egen stemme?

Men hvis det kan være svært at sige nej tak til mere for en voksen så overvej hvordan det må være for et barn!?

Nu er det jo ikke fordi jeg synes at mad ikke skal vises en god portion respekt! Alt vi forbruger skal efter min mening bruges med respekt. Derfor er en snak om madspild og det, at man ikke kan bruge det igen, hvis det først har været på tallerkenen, en berettiget svada at fyre af. Helst så den motiverer til eftertanke der med lidt held kan resultere i at barnet næste gang starter med en mindre portion.

Men det er da virkelig noget af en balance for dem. For på den ene side vil vores børn så gerne gøre os glade og vise at de tror på at de kan lide maden og når de så har hældt op til en hær, så efter først mundfuld opdager at det kan de ikke lide, så får de høvl for at have taget så meget.

Præcis derfor tror jeg vi skal liste det hele stille og roligt ind mellem bidderne. Ikke fare op over at “nu har du lige øst op til at brødføde Afrika og så spiser du kun tog skefulde”, men måske se det positive i at vores børn havde lysten til at smage og spise vores mad som udgangspunkt.

At smag og udseende ikke altid (faktisk sjældent) går hånd i hånd er noget der tager mange år at lure og på vej hen til at danne sin egen smag, må det bare være fedest hvis der er plads til fejl. Til at komme til at tage for meget og ikke kunne spise det!

Jeg er ikke stor fan af “SKAL” ved spisebordet! Surpise😂!

For mig er maden et tilbud og hvis den er helt gal er der rugbrød med smør. Ellers er der det der er, serveret med så megen ro, overskud og nærvær som vi nu, på dagen, kan skrabe sammen. Det sjove er jo at udgangspunktet for skønlingen en time op til spisning kan være “det kan jeg ikke lide, det vil jeg ikke have”, men hvis vi så formår ikke at presse hende og bare skaber hygge, ja så pludselig opdager vi at hun sidder og laver wraps på sin egen (lidt tørre måde😂) med bønner, ris og agurk, dog toppet med cremefraiche😉…

 

Jeg selv skal have brudt hængelåsen op til min egen mæthedsfølelse. Og når jeg så hører den råbe, skal jeg altså holde op med at overhøre den!!!

Vi voksne skal holde op med altid at blande os når børnene spiser. De klare det som regel ret fint uden mor til at puffe og presse😉!

Bare sørg for at valgmulighederne er sunde og mættende, også mellemmåltiderne. Gerne med lidt flere grøntsager end på billedet!😉

Ja det var så bare min mening😂😂😂! Sagt som en gigantisk opsang. Ved at vi ikke alle er enige, men måske jeg kan skabe lidt tanker om hvorfor vi viderefører traditioner. Nogle traditioner er gode andre må godt komme op til overvejelse igen og afspejle verden af i dag!

Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *