Spørgsmål 16-18 i “Skal vi være kærester?”

Spørgsmål 16) Hvad værdsætter du mest i et venskab?

Egentlig er der vel ingen tvivl om at for overhovedet at blive venner så skal der være noget kemi.

Man skal have det godt sammen, glæde sig til at ses.

Jeg tror ikke man behøver at dele interesser. Og jeg tror heller ikke det er et krav at man ser ens på livet eller har ens meninger om ting.

Men jeg tror, at man skal have respekt for og ønske hinanden alt det bedste. Håb og drømme skal støttes og bakkes op.

På bundlinjen er der en kvalitet der for mig overskygger alle de andre:

Stamina

Forstået som vedholdenhed.

Dét at vide at nogen venner bliver og ikke falder fra, kan være svært at turde tro på når man har mistet mange venner over årene. Det er ikke bittert eller surt ment, men mere en konstatering af at det måske er den venskabskvalitet der reelt betyder allermest for et venskab!

Om du er vedholdende nok til at blive i medgang og modgang!!!

 

Spørgsmål 17) Hvad er dit bedste minde?

Hyha der er mange…

Men særligt et står ud:

Jeg vågner tidligt. Det er 1. december. Jeg er et sted mellem 3 og 15 år gammel. Jeg lister mig ud i køkkenet og dér på væggen bag bordet mellem to nisser klippet ud i filt og sat op på hessian som to billeder, hænger min julekalender. Der er små pakker på alle dagene og jeg har glædet mig til den her dag i mindst en måned.

Jeg eeeeelskede julen som barn.

Og gør det stadig, dog liiiidt mindre entusiastisk.

Mine drømme om nisser og julemanden var så eventyrlige. Jeg kan nogen gange komme i tvivl om, om skønlingen skal fodres med illusionen om julemanden. Men så husker jeg, hvor meget jeg holdt af jul, traditionerne og hele den verden jeg kunne leve mig ind i. Egentlig føler jeg ikke det var vigtigt om julemanden var virkelig eller ej, bare det at TRO han var det var skønt!!!

Så ja jeg siger til min datter at det er julemanden der stiller sækken ved døren. For som barn var det, det største, når jeg havde siddet på min lille stol i gangen (og gjort det meget udfordrende for mine forældre at få stillet sækken) i laaaaang tid og så…

Pludselig…

Ringede det på døren!!!

Den bedste spænding i verden. Og så blev den bare ved.

Resten af aftenen, lige til vi sad trætte og hyggede med snolder og jeg sad glad og lykkelig midt i alle gaverne!

Dét  er nok det bedste enkeltstående minde jeg har.

Og så skete det jo igen næste jul…så helt enkeltstående var det selvfølgelig ikke, men temmelig enestående hvert år alligevel!

 

Spørgsmål 18) Hvad er dit værste minder? 

Og her er det så at jeg igen må krybe til korset og se i øjnene at jeg er og bliver en svineheldig lykkens pamfilius i en enkelt enestående person!

For jeg aner ikke hvad jeg skal svare på det spørgsmål.

Så tænker lige…

Meget kedelige samtale hvis vi forestiller os at vi lige har mødt hinanden og nu sidder vi så overfor hinanden.

Og jeg siger ikke en lyd.

Er jeg meget uheldig er det mig der skal svare først og du er en af de stakkels mennesker i verden der ikke ville skulle bruge ret lang tid på at finde grimme ting fra din fortid.

Nu er det ikke sådan at jeg ikke kan finde tidspunkter eller episoder i mit liv, der har gjort mig frygtelig ked af det.

Når kæresten, som jeg mente var den helt rigtige, gik eller når jeg har sagt eller gjort noget der var dumt og såret andre. Ja så har jeg haft det rigtig skidt. Da min veninde “slog op”…

Hov der var den vist.

Det var f… hårdt. Hende jeg troede var og altid ville være min bedste veninde. Hende, der nok lidt satte en lavine i gang i mig, af dårlig tillid til at venskaber holder!

Men da det skete var jeg voksen og mens jeg har været voksen har min mand også haft kræft og det var også temmelig frygteligt!!!(pæææænt underdrevet!!!)

Men jeg tror jeg i spørgsmålet lægger, at det skal handle om barndommen?

Og i barndommen må jeg simpelthen sige at jeg ikke kan grave en enkelt begivenhed frem der står for mig som den værste.

For pokker da jeg har været et heldigt skarn!!!

 

Hvis spørgsmålene også gælder som voksen så må jeg nok have revideret mit svar på hvad det bedste minde var.

For det var da jeg fik min datter op på brystet lige efter hun var født.

Suk det er stort.

Faktisk synes jeg at alt ved at være mor er stort.

Jeg ønskede det så brændende og det er så meget mere end jeg nogensinde kunne have forestillet mig!!!

Men nu er jeg jo også velsignet med en mand der lader mig være mor på min måde og en datter der knuselsker mig og så er der bare ikke nogen større lykke på jord.

Hihi blev helt candyfloss og sukkersødagtig her til sidst😂😂😂!

 

Hvad har været dit bedste og værste minde som barn og som voksen?

Man kan blive noget sentimental over at tænke tilbage😊….

 

Charlotte fra esskocha.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *