Svar på spørgsmål 4 til 6 i “Skal vi være kærester?”

4) Hvordan ville en perfekt dag se ud for dig?

Hyha den er svær. Hvor meget kan man nå, når man nu gerne vil sove længe på den perfekte dag😂?

Den perfekte dag er helt sikkert en dag hvor jeg er sammen med nogen der griner og er glade. Det er en dag hvor stemningen er lidt overstadig, sådan lidt som om man skulle tro man havde vundet i Lotto.

På den perfekte dag hører jeg skønlingen og manden min knække sammen i det bedste mavegrin. Måske over noget jeg har sagt eller gjort😂!

På den perfekte dag er der ingen af os der bekymrer os og jeg bebrejder ikke mig selv alverdens ting.

Og jeg bebrejde heller ikke nogen andre noget!!!

På den perfekte dag går tiden næsten i stå. Som på en god ferie hvor man glemmer hvad dag det er.

På den perfekte dag når jeg at se dem jeg elsker allerhøjeste i øjnene.

Mærke, kramme, lege, spise, nyde og gasse, grine og joke!

Hvordan ser din perfekte dag ud?

 

5) Hvornår har du sidst sunget for dig selv eller for en anden?

Jeg synger næsten hver dag for eller med min datter.

Jeg nynner tit en sang når vi børster tænder, som hun så prøver at gætte.

Ellers synger jeg med i bilen hvis jeg hører en sang jeg kan. Mest hvis den lige rør mig eller hvis jeg er i godt humør.

Nogen gange høre vi fagtesange på cd. Jeg elsker at høre skønlingens mega nuttede stemme. Det opvejer den noget skingrer stemme der synges med på cd’en!

Nogen gange danser vi i køkkenet mens manden min laver aftensmad. Siden teltturen sidste år, har Volbeat og “For evigt” været en kæmpehit herhjemme, hvor vi brøler godt igennem. Og måske jeg har præget skønlingen lidt for Buster og Afrika bliver også ønsket sammen med “Barndommens gade” der nok mere er gået i arv fra faren.

Jeg elsker at synge.

Det gør mig glad. Håber oz det gør verden omkring mig glad, for kunne egentlig godt ønske mig at gå til kor for det er virkelig en fantastisk ting.

Meeeen mon ikke jeg har nok pt!?

 

Hvornår har du sidst sunget?

 

6) Har du en hemmelig fornemmelse af hvordan du kommer til at dø?

Nix, det har jeg ikke og det er jeg ret godt tilfreds med!

Jeg tror mest jeg har tænkt over hvad jeg ønsker der skal ske med mig når jeg er død.

I noget tid drømte jeg om at blive brændt og spredt ud over havet.

I dag tror jeg at jeg begynder at se mig selv her på jorden, mere som en del af livets kredsløb, end som noget der skal herfra på en særlig måde.

Jeg har en indrømmelse…

Det er ikke lang tid siden at det gik op for mig hvad “fra jord er du kommet til jord skal du blive” kan betyde!

I hvert fald gav det pludselig mening efter at have set en god mængde “Løvernes garde”!

Dét, at vi på mystisk vis bliver til, ud af ingenting og så til sidst forsvinder, er og bliver mystisk! Lige pånær måske for dem der stadig tror på at jorden er flad som en pandekage!

Jeg tror vidst nok lidt på, at hvis min sjæl og mine tanker flyver op og ud i det store åndelige hul, hvor alt giver mening!!! Ja så giver det altså perfekt orden i mit hoved, hvis mit legme skal ned i jorden og give næring til det næste æbletræ der skal lokke de næste Adam’er og Eva’er i fristelse.

På den måde lever jeg lidt videre, på den måde lever vi alle lidt videre!

 

Hvilke tanker gør du dig om døden?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *