Tilbage online…

… efter en skøn dag med fuldstændig nærvær😊.

Det kunne godt gå hen og blive en tradition!

Vi lavede og spiste dejlig uforstyrret morgenmad og bagefter var vi, altså skønlingen og jeg, i Gribskov. Manden min var i Jylland.

Gribskov er en dejlig super autentisk skov. Jeg er vild med den. Det var første gang jeg besøgte den, men det skal klart ske igen.

Den var fyldt med hindbær og kæmpe myretuer…

Men da skønlingen fandt en stor bille måtte vi lige have op og vende om det kunne tillades at bruge kameraet på mobilen (som kun var med i nødstilfælde😉)…

Snegl

Det måtte man 😊

Som barn synes jeg at de orange og sorte skovsnegle var klamme. I dag er min første tanke; jubiiii der er stadig nogen der ikke er spist af dræbersnegle!!!

Også nogen andre slags frøer end dem i haven fik vi spottet.

Frog

 

Total timet lige før regnen stod ned i stænger og lynende bragede, kørte vi hjem og lavede chokolademuffins😊.

Mums…

En lille erkendelse om lidt tv-kiggeri mens jeg støvsugede og ryddede op efter kagebagningen, hører dog med til den ærlige version😂! Men det var velovervejet og bagefter skinnende solen og vi gik ud, så kom manden min hjem dejligt tidligt før vi troede…

Skøn dag med masser af hygge og også plads til noget praktisk, der endte med skønlingen der fik brugt sin glide-vand-rutchebane for første gang og en tur til hønen vi passer (der var oprindeligt fem høns men de fire tabte hovedet til måren, det er hård kost at være hønsepasser!!!).

 

Nyt til bloggen.

Jeg planlægger et menupunkt der skal hedde “10 gode” .

F.eks. 10 gode måder at lave pesto, risotto eller bruge en frugt eller grøntsag på.

“10 gode”  bliver ikke kun mad, men også med en social vinkel med f.eks tanker/råd til hvad du kan gøre når du føler dig helt hjælpeløs midt i en verden af krig og sult. Eller hvilke små skridt der kan gøre hverdagen mere grøn eller noget med brug af madrester etc.

Første punkt bliver pesto som kommer i købet af ugen. Derudover kommer der også et indlæg hvor jeg løfter lidt af sløret for bogen. Begge dele hænger sammen i en plan jeg har om at skabe mere samspil og målrette mit blogarbejde så det kan blive mere brugbart og måske ikke altid er helt så luftigt.

Jeg ønsker at lave kategorier indenfor mad, børn og familie og så selvfølgelig det jeg slet ikke kan lade være med at skrive om, nemlig det personlige reflektorie, hvor økotanker og bæredygtighed også får tid. Selvom det i udpræget grad er på Facebook at jeg giver de bæredygtige input mest gas!

Instagram er der stadig med øjebliksbilleder, men får nok også en revival!!!

De “10 gode” er tænkt som babysteps mod mere glæde, gåpåmod og kreativitet 😊😊😊… og langt væk fra den følelse jeg nogen gange bliver ramt af!

Den hvor jeg føler at ligegyldigt hvad jeg gør så hjælper det ikke noget. Det kan godt være at den er skyld i at jeg ikke ser nyheder (ret meget i hvert fald), men den skal ikke have lov at få mig ned med nakken!

 

Så derfor “10 gode”!

Charlotte

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *