Vil du være med til et lille forsøg?

Jeg tænker på at et at mine nytårsforsæt er noget med sundhed og deller😊.

Kampen for at mit smukke tøj ikke skal smides ud, er gået ind og det går op og ned med det, men buttomline er bare, at det er meget billigere at tabe kilo end at skifte garderobe, til gengæld er det så absolut ikke nemmere at få fladere mave og når man som mig, nægter at gå på en real slankefiduskur, men mere går efter en vaneændring, så tager det tid og tid betyder tid til masser af refleksion!!!

Først et spørgsmål til dig. Hvornår har du sidst siddet ned og spist uden at lave andet end at spise? Jeg kommer tilbage til det om lidt.

Hvorfor vil jeg egentlig tabe mig?

Efter sidste indlæg kunne du måske godt komme til at tro at det må være min ulykkelighed der æder mig op men nix… nixen bixen jeg er faktisk pænt lykkelig,  jeg er også alt det andet ind imellem, men rent faktisk så kunne jeg bare godt tænke mig at valse lidt mere rundt og føle mig lidt mere smuk og lækker, også udenpå😉! Jeg har et billede i mit hoved  af mig og manden min siddende på en eksotisk strandbar, jeg ser underskøn ud i noget strand-bikini-badeagtigt og vi sipper fantasifulde koktails (hahaha synes lige det så sjovt ud at skrive det med k’er), mens skønlingen er ved at gå bagover af benovelse over den isdessert der lige er blevet stillet foran hende (jeg kan ikke helt se om den er serveret i en ananas eller kokosnød men den er helt sikkert med stjernekaster og paraplyer og alt muligt andet spas, måske en lille hat nej der er bundet en heliumballon på  den….okay videre med mig…)… og lige i det billede der, er det okay med en Marilyn Monroe-agtig minimalistisk delle på maven, men så heller ikke mere!

Så det jeg siger er vist, at jeg bare gerne vil svanse lidt mere rundt og drikke nogle flere drinks…gerne et eksotisk sted!!!

Og på min vej til de nye tinder og nye sider af mig kom jeg pludselig til at tænke på hvor tit jeg spiser uden at lave noget andet samtidig?

Ret så ofte har jeg mobilen i hånden, computeren tændt og i gang med pins, tekst, ideer, ser tv, laver mad (mens jeg spiser hmm man skal vel smage), kører bil, går fra a til b, spiller Uno, Memory, Yatzy ja du kan nok se hvor jeg er på vej hen (jeg er på vej til b med en Raider i hånden, ups nye tider en Twix i hånden/munden)! Den nærværende spisning, hvor jeg ikke laver andet end max. at tale med dem jeg spiser sammen med eksisterer ikke i min hverdag, lige på nær når vi spiser aftensmad alle tre eller morgenmad i weekenden, hvor tlf og tablet er bandlyst!

Så…

Derfor kunne godt tænke mig at lave et lille forsøg. Fra i morgen fredag og en uge frem vil jeg notere…

…hvor mange gange laver jeg noget andet samtidig med at jeg spiser!

Måske den bevidsthed kan ændre på mine spisevaner. Jeg er måske lidt bange for at jeg ikke kommer til at kunne give et helt sandfærdigt billede fordi jeg allerede synes det skal være et mål at undgå at spise hvis jeg laver noget andet,  så jeg satser bestemt  på at resultatet bliver et lillebitte tal!

Hvad siger du?  Vil du være med?

Det kunne være sjovt med nogle at dele/sparre/sammenligne med!

Så klar parat…

Sæt i gang….

Ud over stepperne med mig skønlingen er allerede strøget😘

♥️ ♥️ ♥️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *